Hollywood5 timer siden

Meghan Trainor i botox-fiasko: Kan slet ikke smile

Den amerikanske popstjerne Meghan Trainor har været lidt for ivrig med rynkemodgiften og er således ikke i stand til at smile - overhovedet
Sådan her kan Meghan Trainor ikke smile for tiden.
Sådan her kan Meghan Trainor ikke smile for tiden.
 Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Popstjernen Meghan Trainor er blevet mor igen

She's all about that botox!

Det er ingen hemmelighed, at alverdens kendiskvinder og -mænd holder af det berygtede rottegift, men man skal så absolut være forsigtig med, hvor mange ml, man får skudt i ansigtet.

Worst case ender man med at ligne "kattedamen", men det er heller ikke nødvendigvis super hensigtsmæssigt, at man også risikerer at miste evnen til overhovedet at smile.

Det er den situation, som den 30-årige "All About That Bass"-sangerinde Meghan Trainor er endt i.

Meghan Trainor har svært ved at tvinge et smil frem.
Meghan Trainor har svært ved at tvinge et smil frem.
 Foto: Workin on It/YouTube

- Jeg har fået for meget botox, og jeg har brug for hjælp, siger hun i det seneste afsnit af sin podcast "Workin' On It".

- Jeg har dummet mig. Jeg har fået botox en del gange - men kun i panden, siger hun og tilføjer, at hun sidst valgte at forsøge sig med lidt eksperimenterende placering af rynkemidlet.

Meghan Trainor lægger ikke skjul på, at hun tidligere har fået skudt botox ind i panden for at undgå alderstegn.
Meghan Trainor lægger ikke skjul på, at hun tidligere har fået skudt botox ind i panden for at undgå alderstegn.
 Foto: Richard Shotwell/Invision/AP

Meghan Trainor fortæller desuden, at hun også blev overbevist om, at hun skulle få skudt en smule filler i sin overlæbe, så hun for første gang i sit liv kunne opleve, hvordan det føles at være i besiddelse af en solid kyssemund.

Heller ikke det projekt er efter hendes mening endt som tiltænkt.

Meghan Trainor er gift med "Spy Kids"-stjernen Daryl Sabara.
Meghan Trainor er gift med "Spy Kids"-stjernen Daryl Sabara.
 Foto: darylsabara/Instagram

- Uanset hvor jeg går, kan jeg ikke smile. Mit ansigt gør ondt, når jeg prøver at smile.

Meghan Trainor brød for alvor igennem som sangerinde og producer, da hun debuterede med singlen "All Abnout That Bass" i 2014. Siden da er det blevet til adskillige radio-bangers som "Dear FUture Husband" og "Lips Are Movin".

Trainor danner til dagligt par med skuespilleren Daryl Sabara, der er bedst kendt for sin hovedrolle i "Spy Kids"-filmene. Parret blev gift i 2018 og bød i 2023 sønnen Barry velkommen til verden. De er også forældre til deres 3-årige søn Riley, som de fik i 2021.

Sponsoreret indhold