Philine Roepstorff står med ekstra udgifter efter kedelig håndværkeroplevelse
LÆS OGSÅ: Pas på, Bendtner og Sus! Freja Kirk og Philine Roepstorff går sammen
Den gravide model og influencer Philine Roepstorff har i et godt stykke tid været i gang med at renovere sin københavnerlejlighed, men følgerne har fået overraskende lidt indblik i projektet.
Det er der til grund til, og desværre for Philine er den ikke synderlig positiv.
På sin Instagram-profil afslører hun nemlig, at der har været bøvl med de håndværkere, hun har hyret, hvilket har fået økonomiske konsekvenser.
- Jeg har haft en rigtig dårlig oplevelse med folk, der har arbejdet for mig, der ikke har leveret som aftalt, leveret forkert og heller ikke kommunikeret som aftalt.
- Det vil sige decideret ghostet mig og undladt at svare på spørgsmål. Udover det er løsningerne lavet forkert, endda ulovligt, så jeg nu står med ekstra udgifter til at lave det rigtigt. Det har været megafrustrerende at stå i, især når man ikke har alverdens tid før familieforøgelsen kommer, skriver Philine til sine 382.000 følgere.
Den ærgerlige oplevelse er dog fortid, for en ny mand er nu på projektet, og modsat tidligere glider kommunikationen som smurt i olie.
Det har højnet humøret hos Philine, der lige nu er gravid med sit og kæresten Jacob Bruun Larsens første barn.
I september lød beskeden ellers, at hun overvejede at kaste håndklædet i ringen grundet skuffelserne med leverandørerne.
Men nu ser det altså ud til at gå mod lysere lejlighedstider, og derfor er fokus på, at projektet atter skrider frem.
- Jeg kunne fortælle så mange ting om, hvor frygteligt, jeg synes, processen har været, og hvor meget jeg er blevet “taget i røven”, meeeeen nu vil mit fokus faktisk bare ligge på at komme i mål, konkluderer influenceren.
Det var i begyndelsen af oktober, Philine Roepstorff afslørede, at sommeren havde kastet en positiv graviditetstest af sig.
Jacob Bruun Larsen bor til daglig i Tyskland, hvor han spiller for klubben Hoffenheim. I seneste sæson var han lejet ud til den engelske klub Burnley, hvorfor parret en overgang boede i Manchester.