Mystik omkring dødsfald: Cykelstjernen Crescenzo D'Amore er død
Den tidligere juniorverdensmester indenfor cykling, italienske Crescenzo D'Amore, har mistet livet i weekenden.
Det sker i en alder af blot 45 år.
Det skriver Gazetta Dello Sport.
Ifølge det italienske medie spekuleres der desuden i, hvad baggrunden for dødsfaldet er.
Crescenzo D'Amore blev nemlig fundet livløs i sin bil - men der er tvivl om, hvorvidt han selv kørt galt, eller om hans uheld skyldes et ildebefindende.
Undersøger det
Netop nu pågår der dog undersøgelser fra myndighedernes side af, som skal klarlægge, hvad der præcis er foregået i forbindelse med dødsfaldet.
Flere profiler på det sociale medie X, har også kommenteret dødsfaldet:
Ifølge et andet italiensk medie, TUTTOBICIWEB.it, så viser de første undersøgelser dog, at bilen kom kørende med 161 kilometer i timen - uden tegn på opbramsning.
Mediet Cyclingtptodate beretter desuden, at den italienske cykelverden har begrædet tabet af Crescenzo D'Amore, hvilket afspejler sig i overskrifterne i de italienske medier:
"Cykelverdenen er i sorg," skriver Gazzetta dello Sport bl.a.
"Et uventet dødsfald, der efterlader et tomrum i cykelverdenen," skriver Il Messaggero desuden.