KongeligeI går

Mini-Pitzner er kommet på Instagram

Elvira Pitzner og Mortada Haddad har tidligere meddelt, at datteren ikke skulle eksponeres på de sociale medier, men nu har lille Sophia fået sig en profil alligevel
Mortada og Elvira blev i oktober forældre til lille Sophia.
Mortada og Elvira blev i oktober forældre til lille Sophia.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Mortada Haddad forklarer: Derfor er Sophia med på Instagram-reklamer

Det har taget sin tid for Elvira Pitzner at finde ud af, hvor meget hun og Mortada vil dele ud af datterens liv på de sociale medier.

I oktober konkluderede kendisparret så, at der altså ikke kommer til at være den store deling af datteren.

- Vi lever i en tid, hvor sociale medier er allestedsnærværende, og hvor eksponering er en valuta. Men spørgsmålet om, hvorvidt vores datter skal være en del af denne eksponering, kræver en dyb forståelse af, hvad der er bedst for hende i det lange løb, lød det fra Mortada Haddad.

Men der er åbenbart forskel på at leve et Instagram-liv med en lukket og en åben profil, for alt tyder på, at lille Sophia allerede nu har fået sin egen profil.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-03/aevcav.png
 Foto: Instagram

En profil med navnet Sophia Pitzner Haddad er nemlig dukket op, og der er allerede blevet delt 11 opslag, som dog ikke er mulige at tilgå, fordi profilen er privat.

15 nøje udvalgte er blevet accepteret som følgere, hvoraf mor og far naturligvis er blandt følgerne.

Strategien er en noget anden, end den som Insta-parret Morten og Simone Spangsvig har lagt for dagen.

I juli landede parret i massiv modvind, efter de oprettede en offentlig Instagram-profil til deres fireårige datter.

Det blev så voldsomt dengang, at flere anonyme kritikere skrev, at de havde meldt parret til Børns Vilkår.

Det tog Morten Spangsvig med oprejst pande og meddelte, at hvis nogen var bekymret, så var de velkomne til at række ud til parret. Nu er datterens profil dog slettet igen.

Sponsoreret indhold