Sport17 timer siden

Ny dramatisk drejning i Wanda Nara og Mauro Icardi-sagaen: Vækket af politiet midt om natten

Supermodellen måtte ringe efter politiet, da eksmanden angiveligt opførte sig truende
Inter Milan's Mauro Icardi is flanked by his wife Wanda Nara during the Europa League, round of 32, second leg soccer match between Inter Milan and SK Rapid Vienna, at the San Siro stadium in Milan, Italy, Thursday, Feb. 21, 2019. (AP Photo/Luca Bruno)
Mauro Icardi og Wanda Nara har to børn sammen.
 Foto: Ritzau Scanpix

Der skal vel snart noget mere end en pixibog til at kunne rumme alle de vilde episoder i fodboldstjernen Mauro Icardis og modellen Wanda Naras dramatiske forhold.

Kræftsygdom, utroskab, skilsmisse og en anmeldelse for vold kan nævnes, hvis man nu bare tager et lille udpluk.

Nu tilføjes endnu et kapitel i romanen om kendisparret. Ifølge flere internationale medier, heriblandt Daily Mail, skulle en hændelse de to imellem være endt i et besøg fra politiet natten til lørdag.

Ifølge mediet skulle det være sket, efter at fodboldstjernen nægtede at forlade ekskonens hus i Argentina.

Det fik modellen til at ringe efter politiet med beskeden om, at hendes eksmand var truende.

Klokken tre om natten stod ordensmagten der så og bankede på døren. Angiveligt imens fodboldspilleren lå og sov i huset.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-27/385260158_1520124615058298_2765081186215788667_n.jpg
Mauro Icardi og Wanda Nara dannede par i ti år, hvor de nåede at få fire børn. I sommer meldte de dog ud, at kærligheden var brast.
 Foto: Instagram

Han måtte efterfølgende forlade matriklen og drage mod en kammerats hus.

Det er dermed blevet sværere for den argentinske fodboldstjerne at se sine to døtre, Francesca og Isabella, som han har med ekskonen.

Icardi har via sin advokat kommenteret på sagen og kaldt det forrykt.

Sponsoreret indhold