Filmede i fire år: Er det verdens vildeste frieri?
Da Jack Hyer i 2010 stødte ind i sin medstuderende Rebecca Strellnauer på University of Montana, var han ikke i tvivl: Han ville giftes med den smukke pige en dag.
Der skulle dog gå fire år og talrige udenlandsbesøg, før Jack fik stillet det store spørgsmål. Og dét var der faktisk en grund til. For Jack ønskede at fri på en helt speciel måde.
Og det må siges at lykkes for den forelskede fyr.
LÆS OGSÅ: Heldigt: 1-årig falder ud af vindue - grebet af mand
For over de næste fire år, fra han mødte Rebecca første gang i september 2010, sørgede Jack for at filme en bid fra hvert af de 26 lande, han besøgte - og i hver videosekvens sang han linjer fra sangen 'I'm Gonna Be (500 Miles)" med det skotske band The Proclaimers.
De mange videobidder blev sat sammen til en rørende hyldest til Rebecca - og lørdag overraskende han så hende med videoen og det store spørgsmål: Vil du gifte dig med mig?
Og selvfølgelig svarede hun ja!
Se videoen af frieriet her: