Kendte18 timer siden

Sus var med: Nicklas Bendtner dukkede op efter knivoverfald

For et par uger siden var Nicklas Bendtner vidne til et voldsomt drabsforsøg i New York. I går var han sammen med kæresten Sus Wilkins til tennis i Royal Arena
Nicklas Bendtner, Sus Wilkins
Nicklas Bendtner nød sammen med kæresten Sus Wilkins en showtenniskamp mellem Holger Rune og norske Casper Ruud.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: HAN VILLE DRÆBE BENDTNERS VEN

Der blev hvisket i Royal Arenas kroge i går, hvor Holger Rune tornede sammen med norske Casper Ruud i en showtenniskamp.

Snakken gik på, at Nicklas Bendtner ville gøre sin første offentlige optræden, siden han for to uger siden var vidne til et voldsomt drabsforsøg mod sin ven på gaden i New York.

Landsholdets tidligere skarpretter gik sammen med pokerspilleren Theo Jørgensen og en tredje kammerat, da sidstnævnte pludselig blev stukket ned af en 25-årig mand.

Bendtner er nu tilbage i Danmark, og han bekræftede i går de rygter, som fyldte Royal Arena. Han dukkede nemlig op til tenniskampen med kæresten Sus Wilkins.

I to timer ventede SE og HØR og den øvrige presse ved den røde løber og håbede, at fodboldpensionisten ville dukke op her. Den gik han dog udenom.

I stedet vadede Bendtner og Sus direkte ind ad en mere anonym indgang og blev ført til deres luksuriøse pladser i den knap så fyldte arena på Amager.

Nicklas Bendtner, Sus Wilkins
På trods af det voldsomme knivoverfald for et par uger siden, som gik ud over Bendtners ven, smilede fodboldfyren stort sammen med Sus.
 Foto: Dan Mariegaard
Aneke Rune
Holger Runes mor Aneke var naturligvis også på plads for at se sønnens showkamp.
 Foto: Dan Mariegaard
Alma Rune
Også Holgers modelsøster Alma Rune var på plads i Royal Arena for at støtte brormand mod norske Casper Ruud.
 Foto: Dan Mariegaard

Sponsoreret indhold