Krimi17 timer siden

16-årig pige frifundet for at hylde terrorangreb

En 16-årig pige er onsdag formiddag blevet frikendt for at hylde terrorangrebet på Israel 7. oktober.
Den 16-årige pige blev i oktober dømt ved byretten for at have hyldet terror, men onsdag formiddag er dommen blevet omgjort.
Den 16-årige pige blev i oktober dømt ved byretten for at have hyldet terror, men onsdag formiddag er dommen blevet omgjort.
 Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

En 16-årig pige fra Aalborg er netop blevet frifundet i Landsretten for at have hyldet terror på Facebook.

Det skriver Ekstrabladet.

I oktober blev hun ved Retten i Aalborg dømt for at billige terror i en kommentar på facebook, men den afgørelse har landsretten omgjort onsdag formiddag.

Ifølge Ekstrabladet blev hun i første omgang dømt for at skrive ordet "yass" i en kommentar til et opslag på mediets facebook-side. Opslaget handlede om, at Israel blev angrebet med missiler.

Det var fra den 7. oktober 2023, samme dag som Hamas' angreb Israel.

"Yass" betyder ifølge den 16-årige pige det samme som "yes", og ordene blev efterfulgt af en emoji med hjerter i øjnene og det palæstinensiske flag.

Hun har nægtet sig skyldig igennem sagen og har hævdet, at hun ikke vidste, hvad artiklen handlede om.

Sponsoreret indhold