Fra tv-mor til klovn: Det laver Kirsten fra "Anna og Lotte" i dag
LÆS OGSÅ: Robert Hansens liv har IKKE været let: Den lange nedtur
Hun er uddannet filmklipper, men mange børn er vokset op med Kirsten Cenius på skærmen.
Gennem 25 år var hun nemlig vært på programmet "Søndagsbio", der senere skiftede navn til "Fredagsbio", sammen med de bærende figurer "Anna & Lotte".
Men da hun stoppede i 2002, måtte skuespilleren finde andre måder at tjene til vejen og dagen.
Derfor har hun i omkring 20 år brugt en stor del af sin tid på at arbejde som hospitalsklovn
Det fortæller hun til B.T..
- Jeg er super glad for det. Jeg var den kun tredje hospitalsklovn i Danmark, nu er vi over 100, og vi har dronning Mary som protektor.
Men selvom Kirsten Cenuis i dag laver noget helt andet, så hænger rollen som "tv-mor" ved.
Hun bliver nemlig stadigvæk genkendt.
- Det er utroligt, at det stadig hænger ved, men der er faktisk jævnligt nogen – især børnenes forældre – der spørger, om det ikke er mig fra "Anna og Lotte". Også selvom jeg har en næse på og ser anderledes ud, fortæller hun til mediet.