Krimi5. december 2024

Anklager dansk "X Factor"-deltager: Stjal lamper til 32.000 kroner

Anklagemyndigheden går efter fængselsstraf til den 29-årige kvinde, som er kendt fra TV 2's "X Factor"
Den 29-årige kvinde er kendt fra "X Factor".
Den 29-årige kvinde er kendt fra "X Factor".
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk

LÆS OGSÅ: Advokat: Regnede med, at Robert Hansen ville dukke op i retten

En 29-årig kvinde, som er kendt fra TV 2-programmet "X Factor", kan ende i store problemer.

For sangerinden bliver nu slæbt i retten, efter anklagemyndigheden har tiltalt hende for indbrudstyveri og forsøg på indbrudstyveri.

Det fremgår af sagens anklageskrift, som SE og HØR har en kopi af.

Helt konkret er der tale om to episoder, hvor den første stammer tilbage fra 2. juni 2022.

Den 29-årige kvinde medvirkede i "X Factor" før ovenstående dato.

Politiet mener, at "X Factor"-deltageren fra 2. juni og frem til 8. juni 2022 har skaffet sig adgang til et bofællesskab, hvor hun har stjålet to PH-loftslamper og én PH-bordlampe til en samlet værdi af 32.000 kroner.

Det er politiets opfattelse, at TV 2-kendissen har stjålet de dyre lamper sammen med en anden person, hvis sag bliver behandlet særskilt.

Den anden episode stammer tilbage fra 11. november 2023 - altså knap et halvandet år, efter "X Factor"-deltageren angiveligt stjal lamperne fra bofællesskabet.

Ifølge anklageskriftet skaffede TV 2-kendissen her - ved at begå indbrud - sig adgang til en butik i den by, hvor hun har folkeregisteradresse.

Den 29-årige stjal dog ingenting fra butikken, fremgår det af anklageskriftet.

Anklagemyndigheden går efter fængselsstraf til "X Factor"-deltageren.
Anklagemyndigheden går efter fængselsstraf til "X Factor"-deltageren.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

SE og HØR har forsøgt at høre "X Factor"-deltagerens forsvarsadvokat om, hvordan hun forholder sig til tiltalen, men advokaten er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

TV 2-kendissen er tiltalt efter straffelovens paragraf 276, som straffes med fængsel i op til halvandet år.

Straffen kan stige i op til seks års fængsel, hvis der er tale om tyveri af særlig grov karakter.

Anklagemyndigheden har udover påstand om fængselsstraf nedlagt påstand om erstatning.

Sagen er berammet og skal for byretten i december.

SE og HØR følger sagen.

Sponsoreret indhold