Influencer Lilian Martins Gomes er død
LÆS OGSÅ: Mai-Britt Vingsøe har fundet lykken efter skilsmissen: - Mit livs kærlighed
Den brasilianske influencer Lilian Martins Gomes, bedre kendt som Lili Spada, er død.
Hun blev 42 år.
Det skriver flere medier, heriblandt Dagbladet og The Sun, der henviser til et opslag delt fra influencerens Instagram, hvor dødsfaldet bliver bekræftet.
- Det er med dyb sorg, at vi informerer dig om vores kære Lili Spadas bortgang. Lili var altid et lys for alle, der fulgte hende, og delte hendes historie med gennemsigtighed, mod og kærlighed.
- Hun inspirerede tusindvis af mennesker med sin styrke og livsglæde, selv i de sværeste tider, lyder det fra influencerens team.
Lilian Martins Gomes har over 900.000 følgere på Instagram, hvor hun blandt andet delte indhold om plastikkirurgi.
Lilian Martins Gomes afslørede i sommer, at hun havde fundet en tumor "ud af det blå" og var siden åben om den kræftdiagnose, hun blev diagnosticeret med.