DR-kendis indrømmer stofmisbrug
TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk
LÆS OGSÅ: Stor mystik i retten: Lider DR-kendis af epilepsi?
En ung mand i 20'erne - som har medvirket i tv-serien "De dyre drenge" på DR - risikerer en bødestraf på 12.000 kroner og en plet på straffeattesten.
Politiet har i forvejen taget hans kørekort.
DR-kendissen er nemlig tiltalt i en straffesag, som omhandler besiddelse af stoffer samt overtrædelse af henholdsvis færdselsloven og jernbaneloven.
Ifølge politiet havde "De dyre drenge"-deltageren stoffer i blodet i sommer, da han kørte galt i en varebil ved Silkeborgmotorvejen i Silkeborg og bragede direkte ind i autoværnet.
Politiet mener også, at DR-kendissen var påvirket af stoffer, da han i sommer var højtråbende og uroskabende på Brande Station.
I begge tilfælde fandt politiet stoffer hos manden i 20'erne, som tidligere mandag tog plads på anklagebænken i Herning.
SE og HØR var til stede under retsmødet og fik en snak med DR-kendissen, som indrømmede, at han tidligere har haft et stofmisbrug.
Tiltalte tog stoffer tidligere på året, eftersom han gik igennem en hård periode i sit liv, fortæller han.
- Jeg gjorde det (tog stoffer, red.) for ikke at være ked af det.
- Du kan ikke gå rundt og være ked af noget, når du ikke kan tænke langt nok.
- Jeg gjorde det (tog stoffer, red.) for at distrahere mig selv fra situationen og sætte mig selv et andet sted, fortæller DR-kendissen, der har været i misbrugsbehandling og er medlem af en sorggruppe i dag.
"De dyre drenge"-deltageren tager ikke længere stoffer, fortæller han.
Ingen sure miner
Under dagens retsmødet kom det frem, at "De dyre drenge"-deltageren risikerer en bødestraf åp 12.000 kroner, hvis han bliver kendt skyldig i sagen.
Og skulle DR-kendissen ende med at blive dømt senere i december, er han villig til at modtage straffen.
- Jeg har gjort nogle ting, som man straffes for i Danmark. Så det er på sin plads.
- Der er ingen sure miner, og jeg tager straffen. Jeg er ikke sur på nogen, alle gør bare deres job, fortæller han til SE og HØR.
Manden i 20'erne forklarede blandt andet i retten, at han lider af epilepsi som et forsvar for, hvad der skete i sommer.
Det tvivler anklagemyndigheden dog på.
- Lægerne har ikke udtalt sig om epilepsi, og man finder jo ketamin, så måske har han (DR-kendissen, red.) bare taget nogle ekstra stoffer, lød det fra anklageren under sine afsluttende bemærkninger.
SE og HØR dækker straffesagen om "De dyre drenge"-deltageren, som du kan læse meget mere om nedenunder.
Stor mystik i retten: Lider DR-kendis af epilepsi?
Følg med LIVE: DR-kendis i retten
DR-kendis tiltalt: Bragede ind i autoværnet med stoffer i blodet