Kendte10. december 2024

Christiane Schaumburg-Müller mistede ufødt barn: Tænkte det var "meant to be"

Da Christiane Schaumburg-Müller og Daniel Åxman i 2022 fik at vide, at deres ufødte barn ikke kom til at overleve, tacklede de sorgen meget forskelligt
Christiane Schaumburg-Müller sætter ord på den sorg, hun oplevede, da hun mistede sit barn i 2022.
Christiane Schaumburg-Müller sætter nu ord på den sorg, hun oplevede, da hun mistede sit barn i 2022.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Christiane Schaumburg-Müller har mange millioner på kontoen

Halvvejs inde i graviditeten, der fandt sted i 2022, får parret Christiane Schaumburg-Müller og Daniel Åxman den ubærlige nyhed, at deres udfødte søn i Christianes mave ikke kommer til at overleve.

I et interview med Børsen sætter den tidligere "Vild med dans"-vært nu ord på sorgen, som parret stod i i tiden efter tabet af deres ufødte søn.

- Jeg tænkte, at det på en eller anden måde var meant to be. At vores dreng var her i den tid, han skulle være her, og at jeg passede på ham så godt, jeg kunne.

- Men at der var noget galt fra starten, og at det måske var derfor, jeg havde det så dårligt. Jeg kunne næsten gøre det til noget smukt, siger hun i et interview med Børsen.

Hos hendes mand Daniel fyldte sorgen dog på en anden måde.

Han blev nemlig ramt af en stor uretfærdighedsfølelse, der gjorde, at han efterfølgende var i en sorg, der varede i længere tid end Christianes.

Skrækgraviditet

I tiden op til tabet af deres fælles barn, var hun plaget af en skrækgraviditet med mange opkastninger og enorm kvalme - noget som i faglige termer kaldes "en hyperemesis graviditet".

Det var tilsyneladende også den svære graviditet, der gjorde, at hun var i stand til at bruge sin positivitet til at vende tabet til noget smukt og komme hurtigere "videre".

Derudover spillede det en stor rolle, at hun i den tid også skulle passe godt på sin mor, der er alvorlig syg af Alzheimer.

Erhvervsmanden Daniel Åxman og Christiane Schaumburg-Müller fandt sammen i januar 2020, efter en af hendes veninder satte dem op på date.

Sponsoreret indhold