Efter kokainskandale: Sophie Elise Isachsens indtægt styrtdykker
LÆS OGSÅ: Sophie Elise taler ud om pillemisbrug: Afhængig af sovemedicin
Sophie Elise Isachsens indtægt er styrtdykket fra 5,1 millioner norske kroner i 2022 til under en million i 2023. Det viser skattelisterne fra 2023, der for nylig blev offentliggjort, ifølge mediet VG.
Sofie Steen Isachsen, som er den 29-årige influencers borgerlige navn, havde sidste år en indtægt på 854.000 norske kroner.
Meget er sket i influencerens liv det seneste år. I april blev hun mor for første gang. Sønnen Helmer har hun sammen med kæresten Vegard Jørstad.
Derudover endte Sophie Elise Isachsen i 2023 i noget af et stormvejr, da hun delte et foto af sig selv, en veninde – der også var kæresten til den norske kronprinsesses søn – og en pose hvidt pulver.
Det endte med, at Sophie Elise Isachsen måtte droppe jobbet hos Norges svar på DR, NRK, hvor hun havde en podcast.
Senest har hun i podcasten, der bærer hendes eget navn, talt ud om et tidligere pillemisbrug, og hvordan hun blev afhængig af sovemedicin.