Se billedet: Pamela Anderson stråler i hvidt - med ny frisure
LÆS OGSÅ: Pamela Anderson hyldet for naturligt look: Nu er tragisk årsag kommet frem
57-årige Pamela Anderson har alle dage været kendt for sit smukke look.
"Baywatch"-stjernen har da også flere gange stjålet overskrifter for sit udseende, og nu gør hun det igen.
Tirsdag dukkede 90'er-ikonet nemlig op til Academy Women's Luncheon, og her var var det tydeligt, at hun havde fået klippet pandehåret.
Nærmere bestemt har Pamela Anderson fået en frisure ala Françoise Hardy, og til tirsdagens arrangement havde hun stylet det med et naturligt makeup-look og et helt hvidt outfit bestående af en hvid skjorte, et par råhvide bukser og en hvid Chanel-taske.
Gik viralt uden makeup
Den 57-årige skønhed har da også tidligere høstet store roser for sit naturlige look.
I september 2023 troppede Pamala Anderson nemlig op til modeugen i Paris uden nogen som helst former for makeup i ansigtet. Hendes bragende - og usædvanlige - look skabte et væld af reaktioner, hvor flere Hollywood-stjerner roste hende for at lade makeuppen blive hjemme.
Heriblandt den 65-årige "Halloween"-scream queen Jamie Lee Curtis og den 39-årige Scarlett Johansson.
Årsagen til at Pamela Anderson droppede makeuppen under modeugen viste sig dog efterfølgende at være ganske tragisk. Til modemagasinet ELLE fortalte hun nemlig, at det skete i kølvandet på hendes personlige makeartists død.
- Hun var den bedste, og nu hvor hun ikke er her mere, har jeg bare følt, at det er bedre for mig ikke at bruge makeup, sagdePamela Anderson i interviewet.
Pamela Anderson er bedst kendt for sin rolle som C.J. Parker i "Baywatch".
Hun medvirkede i fem sæsoner fra 1992 til 1997 og blev et vaskeægte sexsymbol undervejs.
Udover "Baywatch" er Pamela Anderson også kendt for sit modelarbejde for magasinet Playboy, ligesom hun i 1995 fik lækket en meget omtalt sexvideo med sin daværende ægtemand, Mötley Crüe-trommeslageren Tommy Lee.