Bubber klar til fest: Fravalgt af børnene igen
Bubbers 60 års fødselsdag
Onsdag aften kan Capito Øresund i Skovshoved se frem til fint besøg.
Det er nemlig her, at den folkekære tv-vært Bubber har valt at fejre sin 60 års fødselsdag i dag, og det betyder naturligvis, at det strømmer til med kendte, hvilket du kan se i galleriet i denne artikel.
Udover kendisser så er Bubbers kone, Signe Rossing, og deres fælles- og sammenbragte børn er også mødt op til festlighederne.
Bubbers tre ældste børn, Sofie, Laura og Oskar, som han har med sin ekskone Christina Ibsen, kommer dog ikke. Det fortæller han til den fremmødte presse, herunder SE og HØR, da vi møder ham i forbindelse med fejringen.
Adspurgt, om der kommer flere af hans børn til festen, lyder det nemlig således fra tv-værten:
- Der er fuldt hus.
Det betyder dog ikke, at dagen er spoleret.
- Det har været en god dag med masser lykønskninger og en stille cykeltur. Det har været, som jeg ville have det, fortæller tv-værten således.
Er ok med det
Tidligere på måneden talte SE og HØR med tv-værten om, hvordan det var at runde det skarpe hjørne.
Men det var ikke noget, som rørte kendisveteranen.
– Jeg har ikke noget med det dér alder.
– Men med hensyn til helbredet kunne man da godt tænke sig, at det var som en 30-årigs, så man ikke skal strække sig ad helvede til om morgenen, inden man står ud af sengen – og at man kan mærke at få ondt i musklerne, hvis man har sovet lidt for godt, sagde han med et smil.