Reality12. december 2024

Irina Olsen forladt i julen: Faustix er væk resten af året

De fleste holder jul i familiens skød, men Irina Olsen må undvære sin dj-mand Morten "Faustix" Olsen - formentlig resten af året
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Irina Olsen afslørede over for SE og HØR på den røde løber, at hendes mand forlader hende i den søde juletid. Se hele interviewet her i videoen!
 Video: Martin Høien

LÆS OGSÅ: KATERINA PITZNER I BIZAR NABOKRIG

Julen i år bliver svær - og travl - for Irina Olsen. Det afslørede hun, da SE og HØR mødte hende på den røde løber til TV 2-ballet "De største øjeblikke" i Operaen.

Her lagde den tidligere realitydronning ikke skjul på, at hun synes, at hendes mand Morten "Faustix" Olsen arbejder for meget. Det får hun især at mærke i julen, hvor hun er alene med datteren Alessia og sønnen Aston.

- Min mand er ude at spille. Han har job, på job, på job i Asien, hvilket er superdejligt for ham. Så jeg er julemanden i år, sagde Irina til SE og HØR.

Dj-karrieren har taget fart for Faustix, som altså også befinder sig på den anden side af kloden juleaften.

- Han spiller i Bangkok den 24., og så jeg tror faktisk heller ikke, vi skal holde nytår sammen, afslørede Irina.

Irina Olsen
Irina skal sørge for det hele derhjemme, hvor hun skal holde jul med datteren Alessia og sønnen Aston, mens farmand Faustix er på arbejde i Asien.
 Foto: Hanne Juul

Det er selvfølgelig ikke optimalt, og det er heller ikke sådan, at Irina jubler over, at hun og børnene skal holde jul uden der mand og far.

Hun understreger dog, at de alle er glade på hans vegne.

- Vi har ikke prøvet det før. Det går vildt for hans karriere, og vi har som familie arbejdet for det, så vi er alle sammen glade på hans vegne, siger Irina og uddyber:

- Men det er svært, når jeg også begynder at indse, at han nok kommer til at være ude at spille det meste af 2025 også. Det er et helt nyt skema, vi har derhjemme nu, og jeg ved ikke, hvordan vi får det til at hænge sammen.

Se hele interviewet med Irina i videoen øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold