"De unge mødre"-Nanna Ragnhild Eliasen er gravid igen: Det var en lang kamp
LÆS OGSÅ: Nannas liv har taget en brutal drejning
"De unge mødre"-deltageren Nanna Raghild har nok fået den bedste fødselsdagsgave, man kunne ønske sig.
Efter seks hårde år, hvor hun og kæresten Stefan Hansen har forsøgt at gøre hende gravid, er det nu endelig lykkes.
Det afslører hun i et nyt Instagram-opslag, hvor hun står med søde scanningsbilleder af sin kommende baby i hånden.
- Det blev alligevel en noget anden afslutning på året, end nogen som helst lige havde kunnet forestille sig.
- Seks års ønske og mislykkede forsøg, endte ud i, at vi havde accepteret (ikke uden smerte dog), at det nok ikke skulle ske for os. Og pludselig var du der. Den vildeste overraskelse!
Selv om parret i starten af året var rendt ind i flere bump på vejen, såsom utroskab, så kan parret nu fortælle, at de har nået et højdepunkt, nu hvor de venter sig et nyt familiemedlem.
Inden Nanna kom i forhold med sin nuværende kæreste Stefan, fik hun i 2012 datteren Malucca med sin daværende kæreste Ditlev.
For knap to år siden afgik faren til Malucca, Ditlev, dog ved døden.