Kendte6 timer siden

Lene Beier indrømmer: Sygt dårlig til tysk

Den garvede TV2-vært elsker vinteren i Tyrol, men må kæmpe med sprogvanskeligheder
Vi er på besøg hos Lene Beier i Østrig, hvor de sidste forberedelser er i gang før åbningen af deres hotel.“Hotel Edelweiss” Itter i Østrig
Sammen med familien er Lene Beier rykket til Østrig, hvor de åbnet et hotel.
 Foto: Jesper Sunesen

Den garvede TV 2-vært elsker vinteren i Tyrol, men må kæmpe med sprogvanskeligheder.

Lige nu knokler Lene Beier sammen med sin familie og personale med at blive klar til åbningen af Hotel Edelweiss by Beier 14. december.

Her har de første sæson som hotelværter i den østrigske by Itter, hvor de i sommer købte deres nye arbejdsplads.

Siden de overtog hotellet i september, har de knoklet med renoveringen, mens Lene samtidig har været i Danmark for at færdiggøre optagelserne til ”Vi drukner i rod”.

Derfor har tiden ikke været der til at terpe tyske gloser, og det spænder en smule ben for hende nu.

- Jeg er sygt dårlig til tysk. Jeg er ked af, at jeg ikke fik prioriteret sproget, men vi havde bare ikke tid til det, men det kan jeg jo lære, siger TV2-værten med et smil.

- Vi har fået rigtig meget hjælp af vores nabo, som er landmand og ham, der har et andet hotel i byen. De udlejer også, så de er gode at spørge, når der er noget, vi ikke ved, fortæller Beier.

På trods af sprogbarrieren, er hun lykkelig for at skifte den grå vinter ud med de østrigske alper, hvor familien allerede har fået et godt forhold til naboerne.

Deres yngste søn går i den lokale skole, men mest af at elsker de at spænde skiene på om eftermiddagen og suse ned ad pisterne, som kan ses fra hotellet.

Familien nyder det nye liv i Østrig.

- Der er ting, jeg kommer til at savne ved Danmark. Jeg kommer til at savne havet, men jeg har lige boet ved havet i otte år, og man kan ikke få det hele, siger Lene Beier.

- Vi holder jo lukket i perioder, og så kommer jeg til at tage hjem til Danmark på ferie, lover Lene Beier.

Om de bliver i Østrig permanent kan kun fremtiden vise, men uanset hvad, er det planen, at de fortsat skal have deres gang i Danmark.

Sponsoreret indhold