Skal betale 50.000 kroner: Nu reagerer Charlotte Lytton Kejser
LÆS OGSÅ: Ekspert om Amalie Szigethys bildrama: - Det er ikke rationelt
Fredag har retten i Helsingør afgjort, at Charlotte Lytton Kejser skal punge ud med 50.000 kroner plus det løse, efter hun tabte sagen om Range Roveren, som hun leasede til sin datter Amalie Szigethy tilbage i maj 2023.
Det lader dog ikke til at vække de store følelser i realitymoren, der i dag har modtaget dommen af sin advokat.
- Det var sådan set dig, der mindede mig om, at dommen ville komme i dag.
- Jeg har ikke skænket det så mange tanker, selv om det selvfølgelig er penge. Og det skal man have respekt for. Men jeg har hele tiden kendt sandheden.
Ikke tænkt på det
Siden hun blev sagsøgt - og efter hun var i retten i sidste måned - har hun nemlig ikke tænkt særlig meget på sagen.
Alligevel er der stadig noget i Amalie Szigethys mor, Charlotte, som holder fast i, at hendes fortælling i retten var sandheden.
- Det vil sige, at psykolog set, når du kender sandheden, så er der jo ikke rigtig noget, der kan vælte dig. Jeg rokker ikke i den her sag.
For sagen er nemlig en principsag for hende.
- Jeg er fuldstændig sikker på min sag, og det er, at den bil bliver aldrig leveret, og det er derfor dommeren er kommet frem til, at vi slå halv skade.
- De kan ikke bevise, at de har afleveret bilen, og jeg kan ikke bevise den aldrig kom.
Det var netop også denne uklarhed, som kom frem i retten i Helsingør sidste måned, hvor SE og HØR var tilstede.