Viralt7 timer siden

Her er de vilde og vanvittige ulykker: Derfor hader vi fredag den 13.

Det kan godt være, at det bare er en myte, når man siger, at fredag den 13. er en ulykkesdag. Men når du ser denne liste, bliver myten altså lidt mere virkelig – vi har nemlig samlet en liste over de vilde og vanvittige ulykker, der alle er sket fredag den 13.
Freitag der 13.
Det kan godt være, at det bare er en myte, når man siger, at fredag den 13. er en ulykkesdag. Men når du ser denne liste, bliver myten altså lidt mere virkelig – vi har nemlig samlet en liste over de vilde og vanvittige ulykker, der alle er sket fredag den 13.
 Modelfoto: Colourbox

Er du én af dem, der kigger dig en ekstra gang over skulderen i dag.

Eller er du sågar en af dem, der er blevet hjemme under dynen af frygt for at bevæge dig udenfor?

Dyne eller ej … Der er nok mange, der alligevel havde været ekstra varsom lige netop i dag.

For i dag skriver kalenderen fredag den 13. – og det er for mange en ulykkesdag.

Mange forbinder dagen med ulykker og dårligt held.

At fredag den 13. er en ulykkesdag er jo “bare” en myte – men når du ser listen herunder, bliver myten altså lidt mere virkelig.

Fredag den 13. oktober 1972 styrtede et fly med 45 passagerer – deriblandt et rugbyhold – ned i de sneklædte Andesbjerge i Sydamerika. Først 72 dage senere fik man vished om passagerernes skæbne, da et par af de overlevende havde forceret bjergene og tilkaldte hjælp. Da hjælpen nåede frem, kunne man konstatere, at kun 16 af de 45 ombord havde overlevet styrtet og de mange måneder i bjergene. De havde blandt andet spist de døde for at overleve.

Samme dag – fredag den 13. oktober 1972 – styrtede et andet fly ned. Denne gang i Moskvas Sheremetyevo-lufthavn. Flyet havde 174 passagerer og besætningsmedlemmer ombord, og alle blev dræbt, da flyet styrtede ned med over 620 km/t under landing.

Fredag den 13. januar 1989 ramte en “dødbringende” virus flere IBM-computere i England. Virussen var så aggressiv, at den slettede en kæmpe portion data – og da backup-systemer ikke var fuldt udviklet på dette tidspunkt, mistede mange forretningsmænd og private borgere vigtige og uerstattelige dokumenter.

Fredag den 13. januar 2012 ramte krydstogtskibet Costa Concordia et klippeskær ved øen Isola del Giglio ude for den italienske vestkyst. Skibet fik et over 50 meter langt hul, der medførte, at skibet delvist sank. Ulykken kostede over 30 mennesker livet.

Fredag den 13. juni 1952 forsvandt et svensk militærfly med otte ombord pludselig fra radaren over det baltiske hav. Mysteriet blev først løst i 1992, da Sovjetunionen indrømmede at have skudt flyet ned

Fredag den 13. september 1940 smed nazisterne en bombe ned over Buckingham Palace i England under Anden Verdenskrig. Slottets kapel blev ødelagt af bomben, men heldigvis slap de royale beboere med skrækken.

Fredag den 13. marts 1964 blev barmanageren Kitty Genovese gentagne gange stukket ned af en fremmed. Over 38 vidner overværede angrebet, der varede en halv time, men ingen slog alarm eller greb ind. Overfaldet – og særligt vidnernes ligegyldighed – har senere lagt navn til Genovese Syndromet.

Fredag den 13. februar 1987 forsøgte 21-årige Robert Bullard fra England at begå selvmord ved at putte sit hoved ind i en gasovn. Selvmordsforsøget var mildest talt en dårlig idé, for det resulterede i en eksplosion, der lavede skader for £35.000 og kvæstede hans mor og en politimand. Selv slap Robert uden en skramme.

Fredag den 13. december 1995 besøgte Joshua Dudley Virginia Museum of Fine Arts, da han modtog et telefonopkald om, at han havde arvet en ejendom til en værdi af $3 millioner fra en afdød onkel. Joshua blev ellevild, men hans sejrsdans resulterede i smadrede Fabergé-æg og skader for $4 millioner.

Fredag den 13. oktober 1972 besluttede Dana Hamilton fra New York at overraske sin mand. Hun solgte sit elskede og værdifulde hår til en parykmager, så hun havde penge nok til at købe en guldkæde til mandens lommeur. Da hun kom hjem, opdagede hun til sin gru, at manden havde solgt sit lommeur, så han kunne købe en perlehalskæde – til elskeren vel at mærke.

Fredag d. 13. august 1976 besluttede Daz Baxter at blive hjemme i sin New York-lejlighed, fordi han ikke følte sig sikker fredag den 13. Han burde desværre have forladt sit hjem, for gulvet i lejligheden kollapsede, og Daz Baxter omkom.

Fredag den 31. november 1970 ramte en dødelig tropisk cyklon Bangladesh. Naturkatastrofen, der fik navnet Bhola, tog livet af mindst 300.000.

Fredag den 13. september 1996 døde den amerikanske rapper Tupac Shakur som følge af de skudskader, han fik, da han seks dage tidligere blev skudt i et såkaldt drive-by shooting i krydset mellem Flamingo Road og Koval Lane i Las Vegas, Nevada. Tupac blev 25 år.

Fredag d. 13. august 2010 blev en 13-årig dreng ramt af lynet, mens han overværede en flyveopvisning i den britiske by Lowestoft. Da ambulancefolkene nåede frem, lagde de mærke til, at klokken præcis var 13.13. Drengen overlevede mødet med lynet.

Fredag den 13. oktober 2006 blev hele Buffalo-området ramt af et gigantisk snevejr, der indhyllede byen i over 50 centimeter sne. Stormen blev “naturligvis” døbt “Fredag den 13.-stormen”.

Fredag den 13. oktober 1989 ramte et stort krak det amerikanske aktiemarkedet. En stor handel, der involverede overtagelsen af flyselskabet United Airlines, gik i vasken, og det fik kurserne til at styrtdykke. Dagen fik kælenavnet “Black Friday” og “Fredag d. 13's minikrak”.

Fredag d. 13. januar 1939 blev den australske stat Victoria raseret af en række skovbrande. Brandene ødelagte et 20.000 kvadratkilometer stort område og kostede 71 mennesker livet.

Fredag den 13. januar 2023 er i dag. Og ja …. vi håber ikke, håndboldherrerne tror på myten om fredag d. 13.

Sponsoreret indhold