Kendte5 timer siden

Sussi er utilfreds med resultatet

Reparationer på autocamperen var medvirkende til, at Sussi sidste år havde underskud i sin virksomhed
Sussi glæder sig over, at hun mange jobs i december.
Sussi glæder sig over, at hun mange jobs i december.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Året kunne godt være gået bedre.

Sussi Nielsen trækker på det, når hun bliver spurgt om, hvad hun mener om det seneste regnskab for hendes musikalske virksomhed Sussi og drengene ApS.

- Der har været lidt flere udgifter, end jeg havde håbet på, siger det nordjyske fænomen til SE og HØR.

Sussi overvejer at udskifte autocamperen, der kostede hende mange penge i det seneste regnskabsår.
Sussi overvejer at udskifte autocamperen, der kostede hende mange penge i det seneste regnskabsår.
 Foto: Søren Jul Lamberth

- Det skyldes især autocamperen. Den har nået en alder, hvor der kommer nogle reparationer.

- Og det koster, forklarer den 69-årige entertainer, som også har investeret i et nyt musikanlæg.

- Jeg fandt ud af, at det var billigere at købe det end at leje.

Sussi og drengene ApS havde i indkomståret 2023/24, der sluttede 30. september, et underskud på 17.761 kr.

- Det er utilfredsstillende, siger Sussi, som fra indtjeningen på 312.000 kr. hævede en kvart million kr. til sig selv i løn.

Trods underskuddet er der stadig en egenkapital på 255.452 kr. i selskabet.

Sussi blev enke i februar 2023, da hendes mand og kollega Leo døde efter længere tids alvorlig sygdom.

Hun valgte at fortsætte musikkarrieren alene og har også fundet en ny mand i sit liv.

Sponsoreret indhold