Felix Smith fejrer jul med ekskonen

Radio NOVA-værten Felix Smith samler familien i den søde juletid. Selvom han og og ekshustruen Marie Beatrix Schmidt gik fra hinanden i 2021, holder de jul sammen.
Det fortæller Felix Smith, da SE og HØR møder radio- og tv-værten til biografpremiere på filmen ”Paddington i Peru” søndag morgen på Fisketorvet i København.
Her er Felix i biffen med sin yngste søn Arthur på 10 år.
- Vi holder jul hjemme med Arthurs mor og familie. Så en blandet jul hjemme hos mig. Vi bliver 25! … Det er mange, og det er hvad der kunne være plads til, siger Felix Smith med et smil.
Sammen med ekshustruen Marie har Felix udover Arthur på 10 år også Theodor på 15 år.

Til den store juleaften må Felix Smith dog undvære sin kæreste, Dlara Qadri.
- Hun holder jul med sin familie i Nordjylland i år, så det er lidt blandet rundt, fortæller han.
En klassisk jul
Hjemme hos Felix bliver julen helt klassisk med bl.a. et højt juletræ, fortæller han.
-Jeg tror, det er rimelig klassisk, det vi laver. And osv. Jo, nu er Arthurs mor blevet vegetar, så det bliver lidt en anden situation i år. Men det er det mest dramatiske, der er sket, siger Felix.