Ditte: Jeg græd med Søren
Finalen bød på verbal tøsefight mellem de to voksne mænd, moralens vogter Nicolaj og den gamle gris Hans Ole. Forsoningen kom dog, da den sidste planke blev pillet ned. "Held og lykke", hviskede Hans Ole til eks-bødlen - smukt!
Min lille yndling Zabrina hev også planken hjem og røg direkte i finalen, så mit håb om den ultimative sejr var stadig intakt.
Hård dyst
Hankønnene skulle ud i nærkamp og endelig fik Hans Ole sin "hævn", og ud røg Nicolaj som en anden nedbrudt gladiator. Øv for pokker.
Finaledysten så ret sej ud, og den har med garanti været rigtig hård. Det var den i hvert fald sidste år, men som seer fik man desværre ikke helt indtryk af, hvor lang dysten egentlig var.
På grund af evakueringen og flytning af hele produktionen, har dysterne været kedelige i år. De store "forlystelser" måtte de efterlade på de gamle øer.
Ærlig vinder
Men Søren fik tændt for flammen, og er nu Mr. Robinson 2010. Stort tillykke med det. Søren har vundet mange dyster, været en god ven (ved ikke, om Henriette mener det samme ), kæmpet med de andre og vist hvem han er.
Jeg hader ordet værdig, for mig handler det om "ærlighed". Jeg kan godt gennemskue mennesker gennem skærmen, og Søren har givet en hel del af sig selv, og jeg har lært ham at kende.
Forstå mig ret. Om jeg så kan lide ham eller ej er bedøvende lige meget. Jeg kan godt se bort fra hans mandschauvinistiske holdninger, så længe han ikke er min kæreste!
Jeg vil provokeres
Det er et spil, ren underholdning og jeg vil gerne røres, provokeres, bevæges - det er jeg blevet mange gange i årets ekspedition.
Det er klart, mine følelser fra sidste år hurtigt vækkes, men jeg fældede da en lille tåre, da jeg så Sørens glædesrus, de andre som kastede ham op i luften og Hans Oles og Zabrinas skuffelse.
Nu er det overstået, og deltagerne kan alle skrive "tjek" på livs-listen ud for: Jeg har sovet 44 dage under åben himmel på en strand i det sydkinesiske øhav.
Og det er dæleme sejt. Tak for denne gang - vi ses om et år!