Nicola Coughlans mor blev "så vred" over datterens sexscener i "Bridgerton"
LÆS OGSÅ: Se klippet: "Bridgerton"-stjernerne Nicole Coughlan og Luke Newton reagerer på den famøse karetscene
En af årets nok mest omtalte sexscener er den famøse karettur i "Bridgerton", hvor Penelope Featherington får én på opleveren med Colin Bridgerton mellem benene. Og hverken den eller de andre sexscener er gået hen over hovedet på skuespillerinden Nicola Coughlans mor.
Det fortæller den 37-årige irer i talkshowet "The Graham Norton Show".
- Min mor var så vred på mig over de scener - som om de var min skyld. Så jeg gik ikke til visningen med hende, siger Nicola Coughlan i programmet.
Hun har dog tidligere udtalt, at hun selv insisterede på en bestemt scene, hvor hun er meget nøgen, for at gøre op med bodyshaming.
Nicola Coughlan var 35 år, da scenerne blev optaget. Og faktisk var rollen som Penelope Featherington, der har sex, første gang hun skulle spille voksen, og hun var i tvivl om, hvordan man gjorde, fortæller hun til Graham Norton.
Det lykkedes dog helt okay.