Hollywood16. december 2024

Sydney Sweeney udskammet efter bikinibilleder

Den amerikanske skuespillerinde Sydney Sweeney har fået nok af internettet, og nu har hun leveret et stærkt budskab på sin Instagram-profil
Sydney Sweeney svarer igen på grove kommentarer.
Sydney Sweeney svarer igen på grove kommentarer.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Nyt look chokerer: Sydney Sweeney er ikke til at kende

Sydney Sweeney er lige nu i fuld gang med indspilningerne til filmen "Black Bear" om den kvindelige bokser Christy Martin.

Det har blandt andet betydet, at den labre "Euphoria"-larve har kastet sig ud i en intens kropstransformation, der nu viser sig at have skuffet internettet massivt.

Forrige weekend blev hun nemlig fotograferet ved poolen ude foran sit hjem i Florida, og det udløste en intens debat på blandt andet Reddit, hvor der blev kastet med den ene hårde dom efter den anden.

Nu har den 27-årige Sweeney så kækt valgt at samle en stor del af kommentarene i et opslag, som hun har delt med sine 23 mio. følgere på Instagram.

Billedet her er taget af paparazzifotograferne foran Sydney Sweeneys hjem i Florida.
Billedet her er taget af paparazzifotograferne foran Sydney Sweeneys hjem i Florida.
 Foto: MEGA

Det har fået flere af Sweeneys fans og følgere til at hylde hendes opslag og opfordre hende til "ikke at lytte" til, hvad de "miserable og usikre mennesker har at sige".

Sweeney har de seneste år sikret sig en net sum penge takket være roller i film som "Anyone But You" og Marvel-floppet "Madame Web".

Sweeney fik sit gennembrud med tv-serien "Everything Sucks!" på Netflix, hvor hun spillede karakteren Emaline, en high school-elev i 1990'erne.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-07-07/Snapinsta.app_450071887_18446806450012454_1049080163035040525_n_1080.jpg
 Foto: Instagram/sydneysweeney

Men det var med HBO's kritikerroste serier "Euphoria", hvor hun spiller Cassie Howard, og "The White Lotus", at Sydney Sweeney for alvor blev et kendt navn. Begge serier har sikret hende Emmy-nomineringer for bedste kvindelige birolle.

Senest har fans kunnet opleve Sweeney som søster Cecilia i gyserfilmen "Immaculate".

Sponsoreret indhold