Husker du Hyacinth Bucket? Sådan ser den 95-årige skuespiller ud i dag

Vi husker hende som den snobbede og perfektionistiske Hyacinth Bucket (udtales ”Bouquet”.), der rullede øjne over pøblen og arbejdede i døgndrift for at fremstå lidt finere end de fleste.
Privat har skuespilleren bag den ikoniske rolle i tv-serien ”Fint skal det være” smidt arbejdshandskerne for længst. Patricia Routledge er i dag pensioneret fra skuespiller og har i det store hele trukket sig fra søgelyset – men forleden tonede hun dog alligevel frem på de sociale medier.

Her var den 95-årige skuespiller på restaurant Chez Moi i den engelske kystby Bognor Regis, og det indebar blandt andet en selfie med restaurantens kok og ejer, Michael Newton-Young.
Efterfølgende valgte han at dele billedet af sin kendte gæst:
- Da en Dame kom til middag, skrev Michael Newton-Young som kommentar til billedet, som han delte for tre dage siden.

Patricia Routledge indledte sin skuespilkarriere tilbage i 1961, hvor hun medvirkede i en håndfuld afsnit af tv-serien ”Coronation Street”. Det var dog uden tvivl rollen som den snobbede Hyacinth Bucket i ”Fint skal det være”, at hun for alvor blev allemandseje.
Serien blev optaget i 1990 til 1995, og Patricia Routledge medvirkede naturligvis i samtlige 44 afsnit, hvor hun spillede over for Clive Swift, der spillede hendes sympatiske – og til tider underkuede – ægtemand Richard Bucket.
Clive Swift døde i 2019.