Se de skønne billeder: Dronning Silvia pynter juletræ med alle børnebørnene - og én stjal al opmærksomheden
Ingen jul uden et pyntet juletræ – og sådan er det bestemt også i den svenske kongefamilie!
Forleden samlede 80-årige dronning Silvia alle sine otte børnebørn for netop at hænge smukt julepynt på træet.
Det er andet år i træk, at den svenske dronning var vært ved den skønne familiebegivenhed på Det Kongelige Slot i Stockholm.
Dronning Silvias store børnebørnsflok tæller prinsesse Estelle, 12, prinsesse Leonore, 10, prins Nicolas, ni, prins Oscar, otte, prins Alexander, otte, prins Gabriel, syv, prinsesse Adrienne, seks og lille prins Julian på tre – og sidstnævnte løb i den grad med opmærksomheden, som du kan se i de skønne billeder herunder.
Lige nu er lille prins Julian den yngste i børnebørnsflokken, men det bliver der snart lavet om på. I det nye år bliver hans forældre, prins Carl Philip og prinsesse Sofia, nemlig forældre for fjerde gang. Graviditeten var dog ikke planlagt, har parret forleden fortalt.
Prinseparret røbede den søde familieforøgelse tilbage i september, hvor de delte et billede på instagram og skrev, at de ventede endnu et barn. Her røbede de også, at prinsessen har termin til februar.