Hollywood17. december 2024

Naomi Campbell og kæresten Rampa går fra hinanden

Den britiske supermodel Naomi Campbell og den tyske dj Rampa danner ikke længere par
Den britiske model Naomi Campbell er tilbage på singlemarkedet.
Den britiske model Naomi Campbell er tilbage på singlemarkedet.
 Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kate Moss er ikke længere kæreste med grev Nikolai

Kate Moss er tilsyneladende ikke den eneste supermodel, der for nylig er blevet single.

Efter en intens sommerromance er det nemlig slut mellem den 54-årige Naomi Campbell og den tyske musikproducer Rampa.

Der blev ellers festet godt igennem i det sydlige Europa det meste af sommeren, men nu følger supermodellaen ikke længere sin dj på Instagram.

Hun har desuden sørget for at støvsuge de billeder, hvor hun har kommenteret med hjerter på producerens billeder. De er nemlig blevet fjernet.

- De var virkelig vilde med hinanden og ville gerne tilbringe hvert øjeblik sammen, hvilket de også gjorde i et stykke tid, lyder det fra en kilde tæt på de to kendisser ifølge The Sun.

Bruddet skulle blandt andet handle om, at der simpelthen ikke var tid til kærlighed og fjollerier på grund af arbejde.

Naomi Campbell blev i juni sidste år mor for anden gang, og det er ikke utænkeligt, at det også spiller ind.

Ud over den tyske dj, så har Campbell en lang række kendiserobringer bag sig. I begyndelsen af 1990'erne var Campbell i et forhold med skuespilleren Robert De Niro, i 1993 var hun forlovet med U2-bassisten Adam Clayton, i 1995 en kortvarig romance med Leonardo DiCaprio.

Naomi Campbell og sin daværende kæreste Vladimir Doronin til Met Gala i 2010.
Naomi Campbell og sin daværende kæreste Vladimir Doronin til Met Gala i 2010.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Fra 1998 til 2003 var hun i et forhold med den tidligere Formel 1-chef Flavio Briatore. De blev forlovet i 1999, men gik senere fra hinanden.

Campbell har sågar angiveligt datet Liam Payne i begyndelsen af 2019, da de blev set sammen ved flere lejligheder.

Sponsoreret indhold