Skoleskyderi i Madison: To personer i kritisk tilstand
LÆS OGSÅ: 15-årig pige stod bag skoleskyderi i Wisconsin
Mandag fandt et uhyggeligt skoleskyderi sted på privatskolen "Abundant Life Christian School" i Madison i den amerikanske delstat Wisconsin.
Politiinspektør Shon Barnes har ifølge nyhedsbureauet AFP sagt, at en 15-årig pige stod bag skoleskyderiet, hvor en skoleelev og en lærer blev dræbt.
Den 15-årige pige, som også gik på den kristne skole, døde efter skyderiet, beretter CNN.
ABC News skriver, at politiet fortsat forsøger at finde ud af, hvorfor den 15-pige dræbte sin medstuderende og lærer på skolen i Wisconsin.
En sag, som har sendt chokbølger gennem lokalsamfundet i Madison.
CNN skriver, at seks personer kom til skade i forbindelse med skoleskyderiet - udover de tre personer, som døde som følge af skyderiet.
To af de seks tilskadekomne er fortsat i kritisk tilstand, lyder det fra politiet ifølge CNN.
Skolen, hvor skyderiet fandt sted, er en privatskole med fokus på kristne værdier.
Den har omkring 400 elever, som er i alderen 5 til 18 år.
Skyderiet skete mandag kort før klokken 11 lokal tid.
- Selv om det er en svær dag i dag, er der stadig nogen, som har mistet sit barn her, sagde politiinspektør Shon Barnes mandag efter skyderiet.
Politiet i Madison oplyser, at de vil holde et nyt pressemøde tirsdag.
Det finder sted klokken 13.00 lokal tid, hvilket er klokken 20.00 dansk tid.