Christel sagde stop: Nu fortæller Anna Seneca alt om uvenskabet
LÆS OGSÅ: CHRISTEL BEKRÆFTEDE ANNAS BRUD
Den var god nok, da SE og HØR i september kunne afsløre, at Anna Seneca og Christel Trubka var blevet uvenner og ikke var på talefod. Også selv om hovedpersonerne nægtede, at der skulle være dårlig stemning.
Knap en måned senere kunne Christel fortælle, at hun og Anna igen havde fundet venskabsmelodien, efter Seneca var gået fra ekskæresten Nicklas.
Og det er netop ham, som åbenbart var grund til, at Anna og Christel havde sat deres ellers meget tætte venskab på pause. For Christel kunne ikke holde ud at se, hvordan Anna havde det i det forhold.
- Det var hendes måde at sige, at hun ikke støtter den mand, jeg havde valgt eller det, jeg udsatte mig selv for, sagde Anna til SE og HØR, da vi i går mødte hende på den røde løber til premieren på den nye sæson af "Paradise Hotel", hvor Christel jo er med.
- Hun kunne ikke klare at se mig blive såret så mange gange og miste mig selv på den måde, jeg gjorde, uddybede hun.
Det var ikke en nem beslutning for Christel at lukke kontakten til Anna ned, men hun var nødt til at gøre det.
- Det var hendes sidste udvej til at vise mig, at jeg var et forkert sted, og hvis jeg ville det, blev det uden hende, forklarede Anna.
Hvis det ikke havde været for Christel, så havde Anna formentlig ikke været et så godt sted, som hun selv føler, at hun er lige nu, hvor hun igen er single og er flyttet ind i et nyt rækkehus.
- Havde hun ikke gjort det, havde jeg nok stadig været i et meget giftigt forhold. Jeg takker hende af hele mit hjerte for at have reddet mig ud af det, sagde Anna.
Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen!