Sport9 timer siden

Jesper Nøddesbo hylder vennen Henrik Møllgaard: Uundgåeligt, at vi kom tæt på hinanden

Den tidligere håndboldkollega hylder sin ven, der indstiller karrieren til sommer
Pressemøde på gennem Grand CanyonDato: 31,8.2022Sted: Jorcks PassageJournalist: Majken Munk og Sara NørgaardFoto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark
Jesper Nøddesbo er tæt med den Henrik Møllgaard, der stopper sin håndboldkarriere til sommer.
 Foto: Martin Høien

Medaljeskabet tæller både VM- og OL-guld hos Henrik Møllgaard, der i en alder af 39 år for få dage siden besluttede, at 2025 bliver hans sidste aktive år som håndboldspiller.

Dermed er det en stor personlighed, der forsvinder fra det danske landshold, hvilket den tidligere stregspiller Jesper Nøddesbo er enig i.

- Han er en, der står mit hjerte meget nært, og det er en fantastisk karriere, han har haft. Han besidder for mig nogle af de kvaliteter, som er noget af de ypperste inden for holdsport.

- Vi har oplevet mange sjove ting sammen. Nogle kan man dele, andre kan man ikke, siger han med et smålusket smil til SE og HØR.

De to herrer har udover landsholdet også spillet sammen i Kolding, hvor Nøddesbos karriere selv tog fart.

Derfor har de to store mænd længe haft et tæt og nært forhold.

- Vi har mange triumfer sammen, blandt andet OL som står lysende klart, men også bare det at få lov til at være værelseskammerat med Møllgaard har betydet, at man kommer tættere ind på livet af hinanden. Så deler man ikke blot glæderne, men også der hvor det bliver svært.

- Vores familier er også tætte, så det har været uundgåeligt, at vi er kommet tæt på hinanden, siger Jesper Nøddesbo.

Knap var nyheden om Møllgaards karrierestop kommet frem, før det blev annonceret, at han efter sommerferien skal være assistenttræner i franske PSG.

Først skal han dog lige have overstået sin sidste slutrunde med herrelandsholdet, som bliver VM til januar, der afholdes i Danmark, Norge og Kroatien.

Sponsoreret indhold