Se billedet: Her er de dræbte fra skoleskyderiet
LÆS OGSÅ: Elev dræber to og sig selv
En 15-årig pige ved navn Natalie Rupnow gik i mandags ind på sin skole Abundant Life Christian School i Wisconsin i USA som så mange gange før.
Denne gang var bare anderledes, fordi hun havde medbragt et våben, som hun brugte til at skyde og dræbe en underviser og en elev for herefter at skyde livet ud af sig selv.
Ofrenes fulde navne og billeder af dem bliver nu delt i flere internationale medier for at gøre dem ære.
Et af medierne er CNN.
Der er tale om 42-årige Erin Michelle West og 14-årige Rubi Patricia Vergara.
Erin Michelle West arbejdede ifølge mediet som underviser på skolen på deltid, og Rubi Patricia Vergara var elev der.
Mediet har talt med en elev fra 7'ende klasse fra skolen ved navn Angel Brube.
Han fortæller følgende om den nu afdøde Erin Michelle West.
- Hun var altid meget venlig og god til at kommunikere. Hun var en rigtig god person.
Ifølge mediet havde hun selv børn, som hun angiveligt "ikke kunne vente med at følge resten af livet".
Rubi Patricia Vergara elskede at læse, og hun elskede kunst. Hun spillede musik, og hun havde et nært forhold til sine to kæledyr, Coco og Ginger.
Begge blev erklæret død på stedet.