Kendte23 timer siden

”Forræder”-kendis Nikolaj Ryom afslører bryllupsplaner

Nikolaj Ryom og hans forlovede, Simon, planlægger sommerbryllup for 100 gæster
Billedtekst: Nikolaj Ryom, 25, og hans forlovede, Simon Kristensen, 37, skal giftes i 2026.
Billedtekst: Nikolaj Ryom, 25, og hans forlovede, Simon Kristensen, 37, skal giftes i 2026.
 Foto: Søren Jul Lamberth

De blev forlovet sidste år – men brylluppet har ”Forræder – ukendt grund”-deltageren Nikolaj Ryom, 25, og hans forlovede, Simon Kristensen, 37, stadig til gode.

Bryllupsplanlægningen er dog i fuld gang.

- Nu er det blevet ”jo større jo bedre”, så jeg tror, vi ender med at gøre det i 2026. Det har vist sig at være en stor ting at skulle planlægge et stort bryllup, og der er meget, der skal lykkes og lade sig gøre. Vi har haft møde med en bryllupsplanlægger, og vi lod os rive lidt med, fortæller Nikolaj, da SE og HØR møder parret til premieren på Robbie Williams-filmen ”Better Man” i Palads-biografen.

Parret regner med at sige ja til hinanden i hjertet af København.

- Jeg hælder meget til Odd Fellow Palæet, så jeg tror, det ender med at blive der, siger Nikolaj og fortæller, at festen bliver med omkring 100 gæster.

Borgerlig vielse

Det bliver ikke i en kirke, at parret siger ja til hinanden.

- Det er ikke det sted, jeg føler mig allermest velkommen. Jeg er meget mere til en borgerlig vielse, fastslår ”Forræder”-stjernen, som regner med, at parret siger ja til hinanden samme sted, som festen holdes.

Men én ting er sikker: Det skal være et sommerbryllup.

- Det skal være dejligt vejr. Vi elsker sommer! lyder det.

Parret har været sammen i fem år. De mødte hinanden via GoMore.

- Han var min chauffør – og vi skulle begge til Jylland. Vi snakkede bare, og jeg lagde slet ikke mærke til, at der var noget, for han er meget maskulin i det, så jeg fik ikke lige nogen ”vibes”, har Nikolaj tidligere fortalt til SE og HØR.

- Men bagefter havde han jo mit nummer, og så sendte han en besked om, at det var hyggeligt, og at der var et eller andet, uddybede han.

De aftalte af mødes hos ”Forræder”-deltageren på Frederiksberg – og sød musik opstod.

Sponsoreret indhold