SE og HØR fanger Robert Hansen: Her er hans første ord efter løsladelse
LÆS OGSÅ: Robert Hansen løslades: Skal ikke holde jul bag tremmer
Robert Hansen er fortsat sigtet for vold, men blev torsdag løsladt fra sin varetægtsfængsling, efter at retten på Frederiksberg afgjorde, at skuespilleren ikke er under mistanke for grov vold, men kun simpel vold.
Derfor er Robert Hansen nu vendt tilbage til sin lejlighed, hvor han for 15. dage siden blev anholdt.
Det var dog en skuespiller af få ord og hætten trukket godt op over hovedet, der mødte SE og HØR ved opgangen til sin lejlighed torsdag eftermiddag.
- Jeg har ikke nogen kommentarer for nu, lød det fra Robert Hansen, da SE og HØR’s reporter spurgte, hvordan den seneste tid havde været.
Robert Hansen ankom sammen med sin advokat Erbil Kaya, samt en pose med ejendele.
- Vi mener ikke, skriverierne er korrekte
Ved retsmødet tidligere på dagen, forløb tingene ikke helt uden drama.
Hansens forsvarsadvokat så gerne, at sagen blev kørt for åben dør, hvilket retsformanden ikke var enig i.
- Vi er meget interesserede i at holde dørene åbne, så pressen kan få dybere indblik i deres skriverier, som vi ikke mener, er korrekte, sagde forsvarsadvokaten, Erbil Kaya, som var med på videolink fra Vestre Fængsel sammen med Robert Hansen.
Robert Hansen havde siddet varetægtsfængslet siden 5. december.