Kendte18 timer siden

Robert Hansen-nabo flygter henover julen: - Han er sindssyg

Det har skabt utryghed i området omkring Robert Hansens hjemmeadresse, efter han er blevet løsladt
Robert Hansen skaber utryghed nær hjemmeadressen. 
Robert Hansen skaber utryghed nær hjemmeadressen.
 Foto: Mikael Rieck

Der er stor forundring at spore, når man spørger Robert Hansens naboer ind til torsdagens nyhed om løsladelsen.

Forundring bliver derefter fulgt op af en omtrent lige så stor portion bekymring og utryghed.

Det er i hvert fald fornemmelsen, da SE og HØR får fat på en af skuespillerens naboer kort efter nyheden om løsladelsen.

- Det skaber altid uro, når Robert er her. Vi ved ikke, hvor påvirket han er, og når han er påvirket, så er han utilregnelig, det ved vi, fortæller kvinden, der har oplevet flere af hændelserne på tætteste hånd.

- Det er jo mig, der har hjulpet hende alle gange, og jeg hjalp også Nynne. Vi kan jo ikke blive ved, han er også til kæmpe gene for mig. Det går ikke, og det er rigtig voldsomt. Han er sindssyg.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-19/_JSU7992.jpg
Her ankommer Robert Hansen på sin hjemmeadresse efter at være blevet løsladt.
 Foto: Jesper Sunesen

Flygter henover julen

Løsladelsen har faktisk fået naboen til at ændre juleplaner.

Hun ønsker ikke at være på hjemmeadressen efter løsladelsen.

Indtrykket er nemlig, at det ikke er sikkert at være hjemme.

- Jeg rykker ud nu her i julen på grund af ham. Der kommer til at være ballade her.

SE og HØR fangede også Robert Hansen selv, da han vendte hjem efter løsladelsen.

Det kan du læse om her.

Sponsoreret indhold