Kongelige12 timer siden

Ikke sket i 12 år: Kong Harald hylder sine redningsmænd

Torsdag fik 15 personer Kongens Fortjenstmedalje i guld for deres afgørende hjælp til kong Harald, da han blev alvorligt syg under en rejse til Malaysia
Kong Harald ses her sammen med den danske kongefamilie.
Kong Harald ses her sammen med den danske kongefamilie.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Kan koste prinsesse Märtha Louise titlen

I en rørende ceremoni tildelte kong Harald, 87, torsdag Kongens Fortjenstmedalje i guld til 15 personer. Det skete hele 12 år efter, medaljen sidst blev tildelt.

Alle spillede en afgørende rolle, da kongen blev livstruende syg under en rejse til Malaysia tidligere i år.

Kong Harald blev dengang akut indlagt på et hospital i Malaysia under en privat vinterferie i februar, efter at en infektion havde påvirket hans hjerte.

Situationen var alvorlig, og kongens livlæge, Bjørn Bendz, samt hans nærmeste sygeplejere, kammerpersonale og sikkerhedsstab kæmpede for at sikre hans helbred.

Blandt andet blev der sat en midlertidig pacemaker ind i Malaysia, før en permanent kunne indsættes senere.

- Kongen havde en infektion, der påvirkede hjertet, og der opstod behov for en pacemaker.

- Indgrebet var vellykket, fortalte livlægen dengang.

Selvom tildelingen af Kongens Fortjenstmedalje normalt ikke begrundes, er det tydeligt, at modtageres indsats i Malaysia har haft afgørende betydning for kongens helbred.

- De, der modtog medaljerne, var alle på arbejde for kongen, da han blev syg i Malaysia, bekræfter kommunikationsrådgiver ved Slottet, Guri Ofstad Varpe, ifølge SE og HØR i Norge.

Sponsoreret indhold