KendteI går

Umut Sakarya med kærlighedserklæring til Johanne Havshøj: - Giver mig sommerfugle i maven

I et opslag på Instagram sætter den 34-årige kendiskok nu ord på, hvorfor Johanne Havshøj er hans livs kærlighed
Umut Sakarya lægger ikke skjul på, at Johanne er hans livs kærlighed.
Umut Sakarya lægger ikke skjul på, at Johanne er hans livs kærlighed.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Umut Sakarya og Johanne Havshøj afslører nyt om brylluppet

Kendiskokken Umut Sakarya svæver på en lyserød kærlighedssky.

Det har han mere eller mindre gjort, siden han begyndte at danne par med kæresten Johanne for fire år siden.

For at markere parrets årsdag har Umut valgt at dele et sødt opslag med sine 333.000 følgere på Instagram, hvor han giver sin smukke forlovede en stor kærlighedserklæring.

- Fire store år er gået, men det føles som et helt liv med alt det, vi har grinet, grædt, arbejdet, rejst, bygget og samlet. Tanken om, at vi på dette tidspunkt næste år er blevet gift, giver mig sommerfugle i maven, som jeg stadig ikke helt kan tro på.

- Jeg havde nemlig opgivet tanken om at skulle have en familie og finde den eneste ene, inden jeg mødte Johanne, og drømmen om at blive far en dag var lagt på hylden. Men så kom hun, som en engel faldt fra himlen, og overbeviste mig om, at der findes andre måder at leve et liv på.

- Hun mindede mig om, hvem jeg var, hvor jeg kom fra, og hvorfor jeg er her, lyder det blandt andet fra kendiskokken i opslaget.

Skal giftes næste efterår

Johanne Havshøj og kendiskokken mødte hinanden tilbage i 2020, da en fælles veninde inviterede dem på middag.

Kort efter opstod der sød musik mellem dem, og siden er der sket store ting. I dag er parret nemlig rykket under samme tag, blevet forlovet, og til efteråret skal de giftes.

Tilbage i november kunne Johanne Havshøj og Umut Sakarya da også fortælle, at de er i fuld sving med forberedelserne til brylluppet. Invitationerne er allerede sendt afsted, og parret forventer, at det bliver en stor fest.

- Listen er lang. Når man er tyrker, så er der en stor familie, lød det fra Umut, som efterfølgende fortalte til SE og HØR, hvor mange der var inviteret:

- 150. Venner, familie, dronning Margrethe og brormand Frederik, du ved, lød det fra kendiskokken.

Sponsoreret indhold