Der bliver ikke meldt yderligere ud om fundet af en død mand på Gudenåvej i Silkeborg, før politiet har svar på obduktionen.
Det skriver Midt- og Vestjylland Politi på det sociale medie X.
Politiet rykkede søndag ud for at undersøge "mistænkelige forhold". Senere på dagen lød det dog, at det undersøgte omstændighederne ved et dødsfald på en parkeringsplads i Silkeborg. Omstændighederne er fortsat uklare.