Rute 15 Herningmotorvejen er nu igen åben i vestgående retning ved afkørsel 36 Bording, efter at to biler kørte sammen søndag aften.
Det skriver Vejdirektoratet på X.
Vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Viggo Rækby oplyste søndag aften, at motorvejen var spærret grundet et færdselsuheld.
De første meldinger gik ifølge vagtchefen på, at der ikke er tilskadekomne. Der er dog personer fastklemt, som ikke kan komme ud af deres bil.
Vejdirektoratet skrev klokken 21.00 på X, at der ikke var nogen tidshorisont for genåbningen af motorvejen.
Omkring 30 minutter senere genåbnede strækningen sig dog.