Sport10 timer siden

Afslører i DR-dokumentar: Flemming Hansen ramt af kræft i 2022

Mikkel Hansens far fik konstateret kræft, kort tid efter han selv var blevet ramt af en blodprop i lungerne
Mikkel Hansen var i Paris, da han fik beskeden om faren Flemming Hansens kræftsygdom. 
Mikkel Hansen var i Paris, da han fik beskeden om faren Flemming Hansens kræftsygdom.
 Foto: Kaspar Wenstrup

2022 var på mange måder et hårdt år for Mikkel Hansen.

I marts blev han selv ramt af en blodprop i lungerne efter komplikationer fra en knæoperation.

Ikke lang tid senere bliver hans far, Flemming Hansen, diagonosticeret med kræft. Det afslører familien i DR-dokumentaren "Mikkel Hansen".

Hvad værre var, at Mikkel Hansen på daværende tidspunkt var i Paris og havde svært ved at kunne være hos sin far hjemme i Danmark.

- Jeg sidder i Paris, og min far får konstateret cancer. Jeg kan ikke rejse hjem. Det hele er noget lort, fortæller han.

- Det er første gang, jeg ser min far være bange.

Han får dog til sidst mulighed for at komme hjem og være der for sin far.

- Jeg tror, han følte, han svigtede vores far ved ikke at være ved hans side, som vi andre kunne. Da han fik lov til at rejse hjem, da vores far skulle opereres, sad han ved hans seng, fra han landede i Danmark, til han tog afsted, fortæller hans lillesøster, Mie Hansen, i dokumentaren.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-23/20160122-150326-4-1920x2578web.jpg
Flemming Hansen var selv en stor håndboldspiller.
 Foto: Aage Sørensen/Ritzau Scanpix

Det hele sker i slutningen af Mikkel Hansens tid i PSG.

En klub, han spillede i i ti år.

Det betød, at han langt fra fik den afslutning i klubben, han håbede på. Han så nemlig slet ikke banen de sidste fire måneder i klubben.

Flemming Hansen har det til gengæld på glædelig vis godt den dag i dag.

Sponsoreret indhold