Elvira tjener formue på salg af sommerhus
En fortjeneste på 800.000 kr. i løbet af to og et halvt år.
Det er hvad den 27-årige influencer Elvira Pitzner tager med sig, når hun 1. februar overdrager nøglen til sommerhuset i Dronningmølle til de nye ejere.
Ifølge Tinglysningen fik Elvira Pitzner 3,8 mio. kr. for det 100 kvm. store træhus, der ligger en halv kilometer fra kysten i den nordsjællandske badeby.
Hun lagde ellers optimistisk ud med en pris på 4,2 mio. kr., da hun i august satte fritidsboligen til salg.
Kort tid derefter blev prisen justeret til 3,9 mio. kr. og det beløb var åbenbart det rigtige, for nu er sommerhuset solgt - med et yderligere prisnedslag på 100.000 kr., så der blev givet hammerslag på beløbet 3,8 mio. kr.
Da Elvira Pitzner i sommeren 2022 købte fritidshuset, betalte hun 2.975.000 kr. for det.
Elvira og kæresten Mortada Haddad har planer om at købe hus sammen. 36-årige Mortada Haddad skal dog først finde en køber til luksuslejligheden midt i København.