Nu er det alvor for kronprins Christian: Det kan han IKKE længere
LÆS OGSÅ: Kronprins Christian er vendt hjem fra Afrika
Så er det slut med at drikke igennem nytårsaften!
Hvis kronprins Christian havde set frem til at feste vildt med vennerne på årets sidste dag efter sit lange ophold i Østafrika, så bliver han slemt skuffet.
For med kongehusets meddelelse om, at han 1. januar deltager i sit livs første nytårskur, må han indstille sig på, at han ikke længere kan drikke sig i hegnet, som de fleste unge mennesker har for vane den aften.
Kronprinsen har arvet sin fars partygen, men ligesom sin far, så er årets største festdag ikke et stort tag-selv-bord, når det kommer til alkohol. For når ministrene indfinder sig til nytårskuren på årets første dag, nytter det ikke noget, at man som kongelig har gedigne tømmermænd.
– Det er formentlig lidt kedeligt, når man er 19 år gammel. Man bliver nærmest tvunget til at blive voksen med ét, siger kongehuseksperten Lars Hovbakke Sørensen til SE og HØR om Christians nye tilværelse som kronprins.
Han slår fast, at deltagelsen i nytårskuren viser Christians nye status i monarkiet.
– Det viser jo, at han er blevet meget vigtig i kongehuset, og at man synes, det er vigtigt, at han er med som repræsentant for den næste generation, siger kongehuseksperten, som peger på, at Margrethes abdikation ikke kun havde stor indflydelse på Frederiks liv.
– Det fik kæmpe indflydelse på Christians liv, at dronningen abdicerede. Den beslutning ændrede meget for ham, for det er noget helt andet at være kronprins end blot tronfølger, der kommer længere nede i rækken efter kronprinsen.
– Så er der nye forpligtelser, og han skal bl.a. være regent, når hans far er ude af landet. Så på den måde får han flere officielle forpligtelser, selv om man forsøger at give ham mulighed for at passe sit ungdomsliv. Nu er en masse ting helt anderledes, mener Hovbakke
Og en af tingene er, at nytårsaftener resten af hans liv bliver nødt til at være mere afdæmpede.