KongeligeI går (opd. I går)

Har fået græsk statsborgerskab: Men Anne-Marie sagde nej tak

50 år efter afskaffelse af monarki får eksroyale græsk statsborgerskab. Men ikke dronning Margrethes søster
Den tidligere dansk-græske dronning Anne-Marie (t.v.) - der er lillesøster til dronning Margrethe - har angiveligt takket nej til statsborgerskabet, men kæmpet for at hendes børn og børnebørn får det. Nu som ikke-kongelige personer.
Den tidligere dansk-græske dronning Anne-Marie (t.v.) - der er lillesøster til dronning Margrethe - har angiveligt takket nej til statsborgerskabet, men kæmpet for at hendes børn og børnebørn får det. Nu som ikke-kongelige personer.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Familien bliver græsk igen

Ti medlemmer af den forhenværende græske kongefamilie har fået græsk statsborgerskab 50 år efter landets afskaffelse af monarkiet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det gælder dog ikke eksdronning Anne-Marie, som er dronning Margrethes lillesøster, og som var gift med ekskong Konstantin.

Ifølge det græske medie To Vima har Anne-Marie afvist at være interesseret.

Anne-Marie og Konstantin blev gift i september 1964. Samme år var Konstantin blevet konge i Grækenland.

Men hans tid på tronen var præget af politisk ustabilitet, som kulminerede i et militærkup i 1967.

I 1974 blev monarkiet i Grækenland afskaffet ved en folkeafstemning, efter at demokratiet var blevet genindført.

Konstantin og Anne-Marie boede igennem årene sammen i eksil i Rom og London.

De seneste år, inden Konstantin døde i 2023, boede parret dog i Grækenland.

Selv om Konstantin i årtier ikke officielt havde været konge, havde han fået lov at beholde sin titel. Men i 1994 fik han frataget sit statsborgerskab.

Fra familien lyder det ifølge Reuters, at det "er med dybe følelser, at vi efter 30 år har fået det græske statsborgerskab igen".

Sponsoreret indhold