KrimiI går

Leder med helikopter efter Dennis

Syd- og Sønderjyllands Politi leder i skrivende stund efter 43-årige Dennis Kuban fra Tyskland
Her ses Dennis Kuban, som politiet efterlyser.
Her ses Dennis Kuban, som politiet efterlyser.
 Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.

Tirsdag eftermiddag leder Syd- og Sønderjyllands Politi med lys og lygte efter 43-årige Dennis Kuban fra Tyskland, som er meldt savnet i Tønder.

Det skriver politikredsen på X.

Billeder fra Presse-fotos.dk viser, at der er blevet sendt en helikopter i luften, som skal hjælpe med at finde 43-årige Dennis Kuban.

Her ses helikopteren, der er blevet sendt i luften.
Her ses helikopteren, der er blevet sendt i luften.
 Foto: Presse-fotos.dk

SE og HØR har tidligere tirsdag skrevet om Dennis Kuban, som Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser.

Ifølge politiets oplysninger forlod tyskeren sin bopæl i weekenden i nedtrykt sindstilstand.

Hans bil blev i dag fundet aflåst i Havneby på Rømø, men der er fortsat ingen spor af Dennis Kuban selv.

Politiet arbejder nu intensivt på at finde ham og opfordrer alle, der måtte have set ham eller har andre relevante oplysninger, til straks at kontakte dem på telefon 114.

Sponsoreret indhold