Kongelige25. december 2024

Så tæt var kong Harald på at dø: - Det var et chok

Kong Haralds ferie endte som et mareridt - nu fortæller dronning Sonja og hans livlæge om, hvor alvorlig kongens pludselig sygdom var
Efter den alvorlige sygdom kunne kong Harald og dronning Sonja senere på året heldigvis tage til Danmark og mødes med det nye danske kongepar.
Efter den alvorlige sygdom kunne kong Harald og dronning Sonja senere på året heldigvis tage til Danmark og mødes med det nye danske kongepar.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Kong Harald og dronning Sonja taler om Marius for første gang

Den norske kong Haralds ferie i Malaysia tidligere i år udviklede sig dramatisk, da han pludselig blev alvorligt syg.

Og i NRKs program "Året med kongefamilien" fortæller kongeparret nu åbent om de svære dage, der fulgte. For det kunne være gået meget helt galt.

Den norske kongefamilie var på en ellers idyllisk ferie i Malaysia, da kongen blev ramt af en alvorlig infektionssygdom.

På hospitalet i Langkawi blev han indlagt og måtte have indopereret en pacemaker, der stabiliserede hans lave hjertefrekvens og gjorde det muligt at bringe ham sikkert hjem til Norge.

- Når en person, der nærmer sig 90 år, bliver indlagt for at få intravenøs antibiotika, er det simpelthen meget alvorligt, forklarer livlæge, Bjørn Bendz i programmet.

Dronning Sonja, der trofast stod ved sin mands side under de kritiske dage, beskriver oplevelsen som et chok.

- Man bliver jo bange. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle rejse hjem alene.

- Det var en frygtelig tanke, indrømmer hun ærligt.

På spørgsmålet om hans helbred i dag, svarer kong Harald med et smil:

– Nu har jeg det godt. Bortset fra krykkerne og alt det der.

Kong Harald udtrykker i programmet sin taknemmelighed for den støtte, han modtog fra det norske folk.

– Jeg vil gerne takke hele Norge for den varme støtte, som blev givet under min sygdomsperiode, siger han med et anerkendende nik fra dronning Sonja.

De, der arbejdede tæt på kongen under hans sygdom, blev forleden hædret med Kongens fortjenstmedalje i guld. Blandt modtagerne var netop livlæge Bjørn Bendz og kommandørkaptein Joakim Traavik Opsahl-Sværen, der begge modtog medaljen ved en ceremoni på kongens kontor.

Sponsoreret indhold