LÆS OGSÅ: Derfor var det svært at blive gravid
Der er meget at fejre denne jul for skuespilleren Stephania Potalivo, 38, og ægtemanden Nils Petter Bro.
For efter en hård kamp for at blive gravid, er det sidste gang, at de skal fejre højtiden som "blot to".
Og det markerer Stephania nu i et opslag på Instagram, hvor hun afslører kønnet på den lille ny:
- Rigtig glædelig jul fra mig og mine to piger, lyder det, mens hun holder sig på maven og bærer familiens skønne hund i en arm.
Parret har som nævnt kæmpet med fertilitetsproblemer og fortalt om det i DR-dokumentaren "Hvordan bliver jeg gravid?".
I tv-serien kom hendes mange følgere helt tæt på, hvad det vil sige at være fertilitetsbehandling, at få hormonbehandlinger og ikke mindst de følelsesmæssige op- og nedture, som helt naturligt følger med.
Nils Petter Bros nedsatte sædkvalitet har været en medvirkende faktor til deres vanskeligheder med at opnå graviditet, afslørede de.
Men i slutningen af oktober i år kom den glædelige nyhed så.
Stephania Potalivo annoncerede sin graviditet på Instagram med ordene "Endelig" og et billede af sin voksende mave.