Adrien Brody afslører: Spiseforstyrrelse og PTSD efter vægttab
LÆS OGSÅ: Georgina Chapman og Adrien Brody viser sig offentligt for første gang
Den amerikanske skuespiller Adrien Brody, 51, vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle i 2003 for sin optræden i filmen "The Pianist".
I et nyt og stort interview med Vulture sætter Adrien Brody nu ord på bagsiden af medaljen, som fik alvorlige konsekvenser for ham.
Den amerikanske skuespiller, som var 29 år, da han optrådte i "The Pianist", fortæller, at han tabte godt og vel 13 kilo forud for filmoptagelserne.
Derudover var skuespilleren og hans daværende kæreste gået fra hinanden, før scenerne til "The Pianist" skulle optages.
Og nogle måneder senere, da optagelserne gik i gang, drak Adrien Brody nærmest ikke engang vand.
- Det var en fysisk transformation, der var nødvendig for historiefortællingen, fortæller Adrien Brody i interviewet.
- Men så blev jeg åbnet for en dybde af forståelse af tomhed og sult på en måde, som jeg aldrig kendte, lyder det videre fra den amerikanske skuespiller.
Adrien Brody fortæller, at han efterfølgende kæmpede med søvnløshed og panikanfald.
Den pågældende journalist fra Vulure spørger indtil, om skuespilleren fik PTSD af den voldsomme oplevelse, hvortil han svarer:
- Ja, det gjorde jeg.
- Jeg havde helt sikkert en spiseforstyrrelse i mindst et år. Og så var jeg deprimeret i et år, hvis ikke et helt liv. Jeg laver sjov, jeg laver sjov, lyder det fra Adrien Brody.
Adrien Brody portrætterer den polske musiker Wladyslaw Szpilman i "The Pianist".
Wladyslaw Szpilman overlevede Holocaust.
Adrien Brody danner par med skuespillerinde og modedesigner Georgina Chapman, 48.
Georgina Chapmana forhold til Adrien Brodys blev afsløret, lige efter hendes eksmand, Harvey Weinstein blev dømt skyldig for voldtægt.