KendteI går

Frederikke Lykke skal giftes

Influenceren har sagt ja og skal giftes med sin kæreste
Frederikke Lykke er blevet forlovet.
Frederikke Lykke er blevet forlovet.
 Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Influencer Frederikke Lykke sælger millionvilla

Det er et stort smil og en flot ring, som influencer Frederikke Lykke, 27, viser frem på Instagram juledag.

Influenceren, der blandt andet er kendt fra reality-programmet "Boss Ladies", er nemlig blevet forlovet med sin kæreste, Mathias.

Det afslører hun i et opslag på Instagram.

- Min juleaften og fødselsdag i går fik en meget lykkelig afslutning, da jeg pakkede aftenens sidste gave op, og Mathias gik på knæ, skriver Frederikke Lykke.

Influenceren har delt to billeder, hvor hun ses sammen med sin bedre halvdel og viser sin forlovelsesring frem til sine over 350.000 følgere på Instagram.

Sælger millionvilla

I starten af december kom det frem, at Frederikke Lykke har sat sit hus til salg.

Villaen på de 187 kvadratmeter fordeler sig på seks værelser og er placeret på en 1.059 kvadratmeter stor grund.

Selv købte den 27-årige influencer sammen med kæresten grunden i 2021 for lige knap fire millioner kroner - og sidenhen har de bygget huset på nyt.

Derfor har de nu sat boligen til salg for 8.495.000 kroner.

Se boligen her.

Sponsoreret indhold