Kendte28. december 2024 (opd. 28. december 2024)

"Copy-Kath" Diez’ vilde år: Fanget i en skandale - men hun er IKKE alene

Den blonde bogorm startede året i kulkælderen og sluttede det på toppen af bestsellerlisterne med skandaleværk - så heldigt slap alle ikke fra årets store skandaler
Engang så Diez op til Adam Price. Siden er begejstringen kølet voldsomt af, efter han forlod hende midt i "kopi-krisen".
Engang så Diez op til Adam Price. Siden er begejstringen kølet voldsomt af, efter han forlod hende midt i "kopi-krisen".
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Sammenligner sig selv med Kafka og Hemingway

Den blonde bogorm startede året i kulkælderen og sluttede det på toppen af bestsellerlisterne med skandaleværk.

Normalt er det på Instagram, at Katherine Diez klæder sig af for sine følgere, men først på året var det Reddit-brugere, der klædte litteraturanmelderen af for åbent tæppe.

Hun blev afsløret i at have stjålet fra andres tekster, når hun sad og skrev sine artikler – en undersøgelse, som Berlingske foretog, viste, at der var plagieret i hver fjerde af Diez’ boganmeldelser.

Skandalen var stor, og nogenlunde samtidig gik kæresten, Adam Price, fra den 35-årige litteraturelsker, der først gik i hundene – og siden til tasterne.

Det blev til bogen ”I egen barm”, og vupti var ordene ”skandale” og ”Diez” igen naboer i alverdens overskrifter. Ikke mindst fordi hun skrev om sit forhold til politikeren Dan Jørgensen og ikke mindst madøret Price, der i bogen også mæsker sig i trekantssex, mens forfatteren selv har snablen nede i lange kokainbaner.

Efter bogens udgivelse er ordkrigen fortsat, fordi Adam Price har følt sit privatliv krænket, mens Katherine har svaret tilbage via ”Go’Aften Live” på TV2:

– Han skal være glad for, at jeg ikke har fortalt mere, lød den slet skjulte trussel.

Som du kan se af listen herunder, er Diez dog ikke alene, når årets danske skandaler skal gøres op.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-28/20170915-TSL-Vild-med-dans-0101.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Brødre i krig

– Jeg har ingen kontakt til ham – og vil heller ikke have det igen.

Så kontant lød det fra Nicolai Seebach, 47, om forholdet til lillebror Rasmus, 44, efter de to musikerbrødre var gået hver for sig i firmamæssig forstand.

Efter en længere strid har Rasmus Seebach nu købt broderen ud af deres fælles livsværk for et beløb, som storebror Nicolai synes, var alt, alt for lavt.

Senest har Rasmus Seebach rakt ud mod sin bror og fortalt, at han savner ham "hver eneste dag" - dog foreløbigt uden noget resultat. Nicolai afviser nemlig totalt at kommentere den udstrakte broderhånd.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-28/_MHO8483-1-1.jpg
 Foto: Martin Høien

Sprutte-boksning

Et besøg på en færøsk restaurant endte først i Berlingskes spalter og siden i en politianmeldelse for Pilou Asbæk, 42.

Han satte sig til bords samme sted som madanmelder Søren Frank, som skrev om mødet i sin artikel – der senere fik en læser til at melde begge for overtrædelse af dyreværnsloven, fordi de angiveligt have spist hummere, mens de stadig levede.

Det nægter skuespilleren dog at have været med til. I Franks artikel kan man til gengæld læse, at Hollywood-danskeren ”kommer i infight med en sprællevende, ottearmet blæksprutte, før det lykkes ham at gøre sig fri af sugekopperne og smide den på teppanyaki-pladen”.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-28/20230127-MR-Askepot-001.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Dansere var for tynde

Først stoppede han på ”Vild med dans” og siden var det slut med jobbet som balletmester på Den kongelige ballet for Nikolaj Hübbe, 57.

Tidligere på året konkluderede en advokatundersøgelse, at den flamboyante danseguru havde ansvaret for mobning og dårligt miljø på Det kongelige teaters balletskole, som også er balletmesterens ansvar.

En af hovedårsagerne var, at Hübbe angiveligt havde så tynde kropsidealer, at skolens elever blev anbefalet at tabe sig af underviserne.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-28/20240804-DM-Copenhagen-historic-grand-prix-0040.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Smurte tykt på

Sidste år måtte prins Joachim, 55, søge kommunen om dispensation fra bopælspligten på sin strandvejsvilla i Vedbæk, mens han arbejder i USA. I den forbindelse holdt han sig ikke tilbage, og nævnte, at han og prinsesse Marie hyppigt var i Danmark for at passe deres ”stigende antal opgaver”.

Det kunne SE og HØR afsløre i oktober – hvor en optælling samtidig viste, at parret i et år havde haft fem kongelige opgaver, heraf en af dem i USA.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-28/20241122_HJP3155.jpg
 Foto: Hanne Juul

I kærlighed og krig

Av, for en skilsmisse der ramte Danmark, da Janni og Karsten Ree gik fra hinanden. Anklager om utroskab, smålighed og løgne føg i luften. Og på et tidspunkt skal det hele muligvis frem for retten.

I hvert fald har Janni anmeldt sin eksmand for vold og for overtrædelse af våbenloven, fordi han angiveligt har sovet med et oversavet jagtgevær ved siden af sengen i den sidste periode af ægteskabet.

Samtidig er Janni politianmeldt for at have læst og kopieret beskeder fra Karstens mobil uden hans vidende.

Selv om skilsmisseanmodningen stadig er frisk, er begge parter allerede godt videre med nye kærester.

Der gik ikke mange uger, fra Janni Ree, 54, meddelte, at hun skulle skilles, til hun fremviste sin nye amour, advokaten Jeppe Stokholm, 49.

Efter Janni er ude af billedet, er det kunstneren Gitte Peters, 58, der har fornøjelsen af 79-årige Karsten Rees opmærksomhed.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-28/_HAN1715-1.jpg
 Foto: Hanne Juul

Ubehagelig fødselsdagsgæst

Det skete i 2023, men først i foråret blev det afsløret, at der var en alvorlig sikkerhedsbrist ved kronprins Christians 18-års-fødselsdag.

En psykisk syg nordmand, der i forvejen er anklaget for at være bedrager og kropskrænker, lykkedes med at komme helt tæt på fødselaren og resten af den kongelige familie på slottet ved at udgive sig for at være journalist, uden sikkerhedsfolkene opdagede, at noget var galt.

Pakket ind i Prada

Selv om Danmarks kronprins har gået på ganske almindelige skoler hele sit liv, er han ikke helt som alle andre – og det blev tydeligt for mange, da han blev fotograferet med studenterhuen for første gang.

Her var Christian ikke bare iført et Rolex-ur til en værdi af 85.000 kroner, han var også trukket i en Prada-skjorte, der koster 11.600 kroner.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-28/Skaermbillede-2024-07-05-kl.-14.42.01.jpg
 Privatfoto

Kørt ned i Nuuk

Hele Nuuk var i feststemning, da kongeparret ankom på sidste del af deres store rundtur i Grønland. Men pludselig ramte chokket.

Midt i sin tur gennem folkemængden blev ellers muntre Mary, 52, påkørt af en såkaldt mini crosser – altså en elscooter på fire hjul. Føreren ville heldigvis ikke dronningen noget ondt.

Men ondt gjorde det tydeligvis på Mary, som ifølge vidner haltede videre og efterhånden også fandt smilet frem igen.

Ikke engang sikkerhedsvagterne kunne beskytte Mary fra en løbsk mini crosser – og for en stund var alt kaos.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-28/_JSU7851.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Uden sele

Færdselsloven er utvetydig: Kører man bil, skal man også have sele på.

Heldigvis kaster den slags ikke bøder af sig, hvis man er kongelig, så kronprins Christian behøvede ikke at frygte lovens lange arm, da han i april blev spottet af en fotograf, mens han kørte nær Amalienborg uden sele på i en leaset BMW.

For andre koster forseelsen i øvrigt 1.500 kr.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-28/20240821-153138-L-8319x5361ma-%281%29.jpg
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Upassende opkald

En magtkamp af de helt store har været i gang i Dansk Ride Forbunds bestyrelse. Den ene part var formanden, Dan Boyter – den anden var kongens kusine, prinsesse Nathalie.

Formanden ville have prinsessen ud af bestyrelsen, og greb samtidig telefonen for at ringe til kong Frederik. Efter Boyters egen forklaring bare for at oplyse ham om tingenes tilstand.

Den opførsel var dog ikke i orden, meddelte DIF’s etiske komité – og kort tid efter blev formanden væltet under et ekstraordinært repræsentantskabsmøde.

Sponsoreret indhold